Velkommen til Ulfborg Idrætsforenings hjemmeside – her kan du finde oplysninger om Ulfborg Idrætsforening og de enkelte afdelinger i foreningen. 

Vi vil gerne lære dig at svømme

Arkivfoto

Vi starter 2 nye hold op i uge 43 nemlig familiesvømning på søndage og baby og småbørns svømning om onsdagen.

Du kan også fortsat nå at tilmelde dig et af vores mange andre hold. Vi har ledige pladser på flere børnehold og samtlige voksenhold.

Kontingentet er nu blevet reduceret, så du betaler kun fra uge 43 og fremefter. Vores sæson er helårs sæson og strækker sig på alle børnehold indtil den 01. juni. Voksenhold slutter lidt forskelligt.

Tilmeld via http://ulfborgif.dk/svommehold/
Her finder du også flere oplysninger om holdene.


Natminton - nej, det er ikke en stavefejl

Du gik glip af noget fredag aften.

Der kunne du have prøvet at spille badminton i mørke! Jamen, det kan man da ikke? Jo, det kan man godt, hvis bolde og streger er selvlysende, og det var de fredag aften. Se billeder fra en superhyggelig aften i Vestjysk Fritidscenter nedenfor:


Glad for holdsport med bold og vand?

SÅ KOM OG VÆR MED TIL AT UDFORDRE DIG SELV!

Foto: Dansk Svømmeunion

Vandpolo minder meget om håndbold – bare i vand.
7 mand på hvert hold i vandet og to mål.
Vandpolo er en holdsport, der giver god fysisk træning uden de sædvanlige overbelastningsskader.

God genoptræning for knæ- og ledskader!

Grib badebuksen/badedragten.
Eneste forudsætning er, at du kan svømme.
Spillet skal vi nok lære dig.

Alle er velkomne også piger.

Vi træner hver torsdag aften i svømmehallen i Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg kl. 19.00-20.00.

Læs mere her


Vi har brug for flere svømmere!

Vi kunne godt bruge flere svømmelystne unge mennesker på vores torsdagshold fra kl. 16.30-18.00

Derfor er du mellem 12-17 år og gerne vil prøve at deltage til svømning kan vi oplyse, at vi har besluttet at det er gratis at deltage på holdet for nye medlemmer resten af september måned.

Det overordnede mål med holdet er at skabe en masse dygtige svømmere, der nyder at være i vand og besidder de egenskaber, der gør at de hver især har en super oplevelse, når de er i vandet. Deltagerne på holdet skal have et ønske om at blive en endnu bedre svømmere ved at blive udfordret igennem træningen. Undervisningen vil være bredt funderet blandt de muligheder man har i holdets aldersgruppe. Der vil også indgå sociale aktiviteter på holdet.


Sponsorarrangement med vindere

Torsdag d. 6/9 2018 afholdt sponsorudvalget Golf Match i Holstebro Golfklub, Råsted (Pay & Play)

En dejlig aften i det fine vejr, hvor der blev både tid til snak og hygge.

Der var en god blanding af øvede golfspillere og nybegyndere, så der var hjælp at hente til hvert slag.

Vinderne blev:
1)      Poul Poulsgaard (Poulsgaard I/S) 31 point
2)      John Sahl  (StaBil Service) 31 point
3)      Elvin Pedersen (Nicolaisen & Larsen) 30 point
4)      Niels Bonde (ID) 28 point

Tættest på hullet (hul 1):   Jan Juelsgaard (Hos Veigaard)

Der var flotte præmier til vinderne var skænket af vor hovedsponsor Ringkjøbing Landbobank

Aftenen sluttede med god mad i Golf Caféen.

Alle var enige om at det var et godt arrangement, der meget vel kan blive en tilbagevendende årlig arrangement.


Older Entries »


Info fra FCMs Miniakademi


Her kan du bestille klubdragt m.m. (klik på billedet):

Sportigan Holstebro