Årets UBG´er 2013

Niels Bonde

niels

Du er en rigtig klubmand. Og det oplagte valg til Årets UBG’er. Du har i vores lille klub mange kasketter på.

I rigtig mange ting har du en hånd med, og du træder altid til, når andre har brug for dig.

Til hverdag står du for sponsorudvalget, og er en vigtig brik for klubbens kontakt til sponsorerne og sponsorkonceptet. Men ikke nok med det, så tager du altid ved i de løse opgaver, som også skal løses i klubben. Udover at være forældre og følge med fra sidelinjen, er du bl.a. :

  • træner for U10 drengene i fodbold
  • en af hovedpersonerne bag etablering af det nye stadion, og så var du bagmand for stadion- og fodboldfesten i sommers – og da der lige skulle gives en ekstra hånd for at gøre stadion klar, ja så var du selv nede at lægge fliser og gøre klar rundt om stadion
  • og da vi næsten samtidig med stadionfesten afholdte Runrig-koncert, så var du sikker deltager der også
  • Senere på sommeren kunne du heller ikke holde dig fra markedet – og for at hjælpe klubben med at passe nogle af de mange poster, der skal besættes.
  • Fast inventar når der er Ulfborg Cup.

Fælles for alle de opgaver, du går ind i, er at du altid har et smil med, er glad og positiv at være sammen med.

Du er den type, alle klubber og foreninger ønsker, der er nogle flere af. Du er en rigtig klubmand, og har en behagelig og smittende personlighed at være sammen med.

På vegne af ungdoms- og seniorudvalgene og hele UBG vil vi gerne sige tak for din store indsats, og ønske dig tillykke med ”årets UBG’er”.