Da SHN/Ulfborg startede træningen til den nye sæson, var det med en ny træner i spidsen for klubben. Den nye mand på trænerbænken er Claus Nielsen. Men selvom Claus er en ny træner, er han særdeles velkendt i klubben. Claus er 33 år, og kommer oprindeligt fra Ulfborg, og har slidt mange par fodboldstøvler op i SHN/Ulfborg.
Nærmest lige fra klubbens start i 1997 har Claus været en del af seniorfodbolden i SHN/Ulfborg – i mange år som en af bærende kræfter. De sidste år har Claus spillet i Mejrup, som han har været med til at spille op i jyllandsserien. I det sidste års tid, er det er dog ikke blevet til meget fodbold for Claus, da skader har forhindret ham i at spille med.
Derfor har Claus sagt ja til at være ny træner for SHN/Ulfborg, og ser det som en mulighed for fortsat at være en del af fodbolden fremadrettet. Claus har ikke tidligere erfaring som seniortræner, men medbringer engagement og gåpåmod.
Udover træningen tirsdage og torsdage er det også vigtigt for Claus, der kan holdes gang i serie 5 holdet, da det sociale betyder meget både til træning og kamp – og ikke mindst for gøre tilgangen til seniorfodbolden lettere for de yngste seniorspillere.
På billedet ses formand for seniorfodbolden, Anders Bukbjerg byde Claus velkommen retur.