Årets UBG’er 2014

Tale til Lene og Anders.

I er udpeget eller valgt til at blive årets UBG`ere.

Ja, det var der jo nogen af os i bestyrelsen der bestemte en aften efter I var gået.

Når I får prisen er det fordi at I gør et kæmpestykke arbejde for UBG fodbold – både ungdom og senior. Det er hårdt arbejde, det er op ad bakke – nogen gange mere end andre. Ingenting kommer af sig selv.

I har begge et hjerte der banker for fodbolden – I er utrættelige i jeres kamp for at få det til at fungere i UBG fodbold.

I ligger meget energi og mange, mange timer i Ulfborg Cup – og det er ikke kun i de timer stævnet bliver afviklet, men også i måneder forud.

Ulfborg Cup er blevet stort. Alene i år kom der 158 hold – 20 flere end sidste år – så stævnet blev afviklet over 4 dage fra kl. 8.00 – 24.00 eller senere, så det er ikke blevet til meget nattesøvn de 4 dage – men pyt, hvad gør det når bare børn og unge har det sjovt og får spillet noget bold.

.. og ja Anders, så er der streetfodboldbanen – du har brugt meget energi og mange timer på at få den etableret – ikke kun på papiret, men også med det mere fysiske arbejde. Ulfborg marked, der er du også altid med (når du ikke lige er på ferie J ) – skaffer folk til opsætning af borde, stole mm- og ja så tager du lige en tjans i baren J – altid parat, altid arbejdsvillig

Lene .. – frikadelleboden ikke at forglemme, det kræver også planlægning og arbejde – og ikke nok med den, nej nej vi tager også lige en tjans i foreningernes øltelt –, og som du tit siger … børnene er der jo alligevel, så kan jeg også. Du stiller altid op når jeg spørger dig om hjælp. Du er nem at få fat i, og du svarer mig altid meget hurtigt. Tak.

Der skal herfra lyde en stor stor tak til jer begge for jeres meget store og ihærdige indsats – og tillykke med prisen.

Lisbeth Poulsen
formand UBG