Sandkassefodbold

Sandkassefodbold i Ulfborg

Som noget nyt i SHN Ulfborg vil vi i år forsøge med fodbold for de mindste.

Sandkassefodbold (Forældre/barn fodbold) er for drenge og piger ca. 3-4 år. Barnets alder har mindre betydning, det er lyst, modenhed og tryghed i gruppen, der primært afgør, om dit barn kan være med. Så hvis du tror, dit barn har lyst, så mød op og lad det komme an på en prøve.

På sandkasseholdet ønsker vi, at børnene, gennem leg med bold og bevægelse, lærer bolden at kende og får lidt grundlæggende forståelse for, hvad en bane og et mål er. Men der vil også være leg og øvelser uden bold. Frem for alt skal vi have det sjovt og lege med hinanden.

Når vi også kalder det for forældre/barn fodbold, er det fordi det forventes, at barnet har en forælder (eller anden voksen) med, som er klar til at deltage, hjælpe og bakke barnet op. Som forældre skal du derfor også have tøj på, som du kan bevæge dig i, og som må komme i kontakt med bold og græs.

Træner:             Mette og Allan Nielsen

Træningstid:   Tirsdag kl. 16.30 – 17.20

Start tirsdag den 22. april og frem til sommerferien (10 træninger)

Kontingent:     150 kr. betales på hjemmesiden – klik her