Ulfborg Cup sprænger alle rammer

Når Ulfborg Cup 2015 fløjtes i gang i juledagene, er det med rekordmange deltagende hold. Hele 166 hold har meldt deres ankomst til Ulfborg Cup, og flere står på venteliste for at deltage i det populære indefodboldstævne for børne- og ungdomshold.

132610_2497Ulfborg Cup afholdes for 42. gang, og stævneleder Anders Bukbjerg er glad for, så mange fodboldspillere og deres familier hvert år finder vej til Ulfborg i Vestjylland:

”For mange er det blevet en tradition at have et eller flere hold med til Ulfborg Cup, og når de samtidig har familien med til at bakke op fra sidelinjen, har vi nogle fantastiske dage med rigtig god stemning, ” fortæller stævneleder Anders Bukbjerg.

Fodbold fra tidlig morgen til sen aften
Ulfborg Cup er blevet så populært, at Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg ikke længere kan huse alle kampe. Derfor har det været nødvendigt at flytte nogle af kampene til Staby Efterskole, som udlåner deres hal. Og på trods af det vil der stadig være kampdage, hvor første fløjt lyder kl. 8 om morgenen, og sidste kamp fløjtes af ved midnat.

”Vi har et tætpakket program, men vi har heldigvis et godt samarbejde med DGI Vestjylland, som hjælper med alle tilmeldinger, stævneplan og et elektronisk system til kampstatistik, så vores ca. 100 frivillige kan koncentrere sig om selve afholdelsen af stævnet. Så vi regner stærkt med at få et lige så vellykket st132610_2505ævne, som de foregående 41. gange, vi har afholdt det, ” siger Anders Bukbjerg.

Alle finalekampe vil blive afviklet i Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg, hvor der vil være klassisk cup-stemning med præmieoverrækkelser og kåring af årets cupspiller i hver række.

Stævnet afholdes fra søndag den 27. december til onsdag den 30. december, og der deltager i omegnen af 900 spillere i alderen 5-18 år. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

For yderligere information, kontakt:
Anders Bukbjerg, stævneleder Ulfborg Cup, tlf.: 29 66 88 25
Ole Schmidt, fodboldkonsulent DGI Vestjylland, tlf.: 24 94 08 03