Rilwan Hassan, Anders Hagelskjær & Malthe Jürgensen gæstede her til aften SHN/Ulfborg. Ca. 50 spillere fordelt på U8 + U9, U10 og U11 havde meget stor glæde af besøget. Også mange forældre og søskende til fodboldklubbens spillere var mødt frem.
Hver enkelt af vores årgange havde tilknyttet en spiller og fik bedst mulighed for at se fifs og tricks. Og alle vores spillere havde en rigtig god aften – med lidt anderledes øvelser – og ørerne blev spidset lidt bedre end normalt til fodboldtræningen.
U11 drengene havde glæden af at spille enten på hold med eller mod Rilwan Hassan. De fleste slog også øjnene op, da Rilwan i en jubelscene slog baglens flikflak.
Til slut blev træningen rundet af med autografskrivning og fotosessions så minderne om besøget blev foreviget.
Stor tak til alle tre FCM’er for en god og engageret aften i SHN/Ulfborg.