Både U10 pigerne og et af U14 pigeholdene var en tur i Bøvling-hallen søndag. Det blev til 2 sejre på udebane. U10 pigerne var i aktion først. De kæmpede flot og trak stille og roligt fra, og det blev til en sikker sejr på 3-8.
Ulfborg-Vemb U14 pige B, pulje 1 var ligeledes i kamp mod Bøvling-Tangsø. Vores piger haltede lidt efter i starten af kampen, men så vågnede de op. Der blev lukket af i forsvaret og systemerne begyndte at fungere. Kampen blev vundet 15-9, og holdet ligger nu nr. 3 i puljen. Kampens topscorer med 6 mål blev Anna Høgsberg, og hun blev også kampens spiller. De øvrige mål blev scoret af Sofie 4, Amalie 1, Julie 1, Alberte 1, Cecilia 1 og Kirabo 1.