De sidste kampe i de enkelte turneringer er blevet afviklet idag, og man kan nu med sikkerhed sige hvem, der rykker op og ned eller bliver i deres rækker.

Ulfborg IF håndbold´s U10 pige C sikrede sig allerede i sidste weekend adgang til oprykning til B-rækken. U10 pigerne har været rimelig overbevisende hele vejen igennem, og har kun sat 3 point til i 10 kampe. Dagens kamp blev spillet på udebane i Lemvig, og her blev det til en sejr på hele 10-1.
Stort tillykke til U10 pigerne, og godt spillet.
Ulfborg-Vemb Håndbold U14 pige B/pulje 1 skulle vinde den sidste kamp for at sikre sig oprykning til A-rækken. Den sidste kamp var ude mod Langhøj, og selvom kampens resultat blev ret overbevisende, så blev det en kamp med mange brændte chancer.

U14 pigerne hev den 9. sejr i træk hjem, og vandt 20-7. Det blev kun til et enkelt nederlag i 10 kampe. Kampens målscorer blev Sofie L. 8, Mette 5, Astrid 3, Alberte 3 og Sofie G. 1. Kampens fidus blev Mette.
Ulfborg-Vemb Håndbold U14 pige B/pulje 2 kunne på udebane i Aulum sikre sig 2. pladsen i puljen, men det krævede en sejr. Pigerne startede lidt nervøst, og ved halvleg stod det 4-4. I 2. halvleg steppede pigerne op i forsvaret, og der blev lukket godt af. Kampen blev vundet 8-7, og stor ros til pigerne for en god fight. Kampens målscorer blev Louise 2, Naja 2, Cecilie 1, Emma 1, Julie Lind 1 og Julie Hansen 1. Kampens fidus blev Julie Hansen.

Ulfborg-Vemb Håndbold Dame serie 1 spillede den sidste kamp i sidste weekend. Selvom det blev til et nederlag i sidste kamp, så beholder damerne sin plads i serie 1 efter jul. 2 sejre i 8 kampe var lige nøjagtig nok.