Lørdag 25.02.17 blev sidste runde i årets indendørs turnering afsluttet for SHN/Ulfborgs U8, U9 og U11 spillere. Holdene sluttede af i Vestjysk Fritidscenter – og alle fik velfortjente erindringsmedaljer.
De to U8-hold startede ud – og klarede sig rigtig flot. Faktisk er det meget kendetegnet for deres sæson, hvor sammenspilet er forbedret markant. Og det skyldes i høj grad Mikkels og Ulrichs arbejde.
Efterfølgende spillede U9’erne. De to hold vandt 7 ud af 8 kampe, så det var en flok glade spillere der fik taget billeder af træner Nicolai Vandborg efter kampene.
Til slut rundede U11’erne dagen af. Det blev meget tæt i puljen, hvor ingen af de 6 kampe sluttede med mere end 1 mål i forskel, så det var nogle rigtig gode kampe, også selvom sejren mod Lemvig glippede til sidst.
Fælles for U9’erne og U11’erne er, at de starter udendørs træning sammen med U10 & U12 lørdag 18. marts kl. 10.00 på Staby Efterskoles helt nye kunstgræsbane.