SHN/Ulfborg sætter fokus på sundheden og sammenholdet blandt de lokale unge og ønsker at fastholde dem i fodbold.
Det skal RAMSING CUP med støtte fra DBU’s Ungdomsfond hjælpe med.
Klubber fra hele landet modtager hver 10.000 kroner fra DBU’s Ungdomsfond til en aktivitet, som skal fastholde ungdomsspillere.
SHN/Ulfborg er udvalgt ud af et skarpt ansøgerfelt, hvor specielt én tendens gør sig gældende i årets ansøgere.
“Årets ansøgere har som vanligt været meget fokuserede omkring udlandsture og stævner, hvor klubbens unge bliver rystet rigtig godt sammen. Vi ser fra tidligere år, at et stærkt fællesskab på tværs af køn er svært at forlade som ungdomsspiller,” fortæller Anne Porskær, fondsansvarlig for DBU’s Ungdomsfond.
Læs mere på www.dbu.dk/ungdomsfond
SHN/Ulfborg har igennem flere år med stor succes deltaget i Ramsing Cup i Spjald.
Antallet af deltagere og hold fra klubben er øget år for år.
Det har skabt et unik sammenhold i klubben, og det er virkelig et arrangement som alle spillere, trænere og forældre ser til! Fortæller Niels Bonde.