Fodboldens Dag i SHN/Ulfborg d. 25. maj 2017

Som noget nyt og i anledning af fodboldklubbens 20 års jubilæum, afholdes der torsdag d. 25. Maj (Kristi Himmelfartsdag) ”Fodboldens Dag” i Ulfborg IF. Denne dag vil langt størstedelen af Ulfborg IFs fodboldspillere komme i aktion på hjemmebane og hele 45 kampe med i alt ca. 350 deltagere er på kampprogrammet, så der bliver masser af god fodbold på banerne ved Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg.

alm-tirs-1Klokken 8:30 starter de første kampe i de yngste rækker, og med et tætpakket kampprogram vil der konstant dagen igennem blive spillet med op til 5 kampe på samme tid, og hele tiden min. en kamp under afvikling. Sidst på dagen vil ungdomsrækkerne blive efterfulgt af klubbens herre seniorspillere i Serie 3 og 6. Sidste kamp på dagens program er klubbens bedste seniorhold, som har revanche til gode mod Herning IK. Denne kamp spilles klokken 16:00 på Ulfborg stadion.

Du kan allerede nu se noget af kampprogrammet her: Kampprogram

Udover kampene i linket ovenover, som alle er turneringskampe, vil der blive arrangeret kampe i de 3 yngste årgange. Disse kampe kommer ikke til at figurere på DBU’s hjemmeside, da det er kampe, vi selv arrangerer. Endeligt kampprogram vil senere blive rundsendt og offentliggjort her:Ulfborgif.dk https://ulfborgif.dk/

DSC_3156Udover de mange seværdige kampe, vil der for både spillere og tilskuere være plads til hygge og sjov på boldbanerne, og der bliver opstillet oppustelig fodboldbane og hoppeborg til fri afbenyttelse af alle børn.

Klubbens uundværlige sponsorer er igen meget gavmilde og hjælper os, så vi kan sælge kaffe, kage, pølser, frugt, sportsboller, slik, slush ice, sodavand og øl til meget fornuftige priser. Dette kan nydes i og ved det opstillede telt, som vil have udsigt ud over fodboldbanerne. Teltet vil også være åben efter den afsluttende serie 3 kamp.

Så sæt X i kalenderen til Fodboldens Dag, for der er ikke noget bedre end god opbakning, og vore spillere, trænere og ja, resten af klubben, glæder sig til at spille foran familie, venner, fodboldentusiaster og ikke mindst vores sponsorer.

Vi glæder os til at se dig til en god gang fodbold og hyggelig stemning på fodboldbanerne i Ulfborg d. 25. maj.