”Traditionen tro har vi i denne novemberweekend været på overnatningstur på Staby Efterskole.
En festlig forrygende gymnastikweekend er slut. 52 gymnaster fra rytme, spring og leg, rytme og spring, samt junior rytme og spring deltog i denne fantastiske weekend.
Hvert år i denne måned samler vi gymnaster og instruktører fra disse 3 hold i et døgn, hvor der bliver trænet rytmegymnastik, sprunget i trampoliner, leget – og sovet alt for lidt.
Der bliver øvet fælles serie – en serie som holdene har med til deres forårsopvisningen på Gråkjær Arena og vores egen opvisning i Ulfborg.
Holdene får 24 unikke timer sammen med deres instruktører og det er ”guld værd” for begge parter.
Hele gymnastikudvalget deltager også i denne weekend, nogle er instruktører og andre sørger for forplejningen til alle disse fantastiske dejlige børn – for uden mad og drikke, duer helten ikke.
Jeg vil gerne her sige til alle forældre .. – tusind tak for lån af jeres børn, det har været en stor fornøjelse at få lov til at være sammen med dem.
[AFG_gallery id=’53’]
Opvisningen på Gråkjær Arena er søndag den 4. marts 2018 og opvisningen i Ulfborg er den 16. marts 2018, så sæt allerede nu kryds i kalenderen”.