Der er stadig mulighed for at komme i vandet med børnene

Baby og småbørnssvømning 0-2 år onsdage 16.30-17.15
Gennem det 33 grader varme vand bliver babyens sanser stimuleret og samtidig er det dejligt samvær med dit barn, idet der er 100% fokus på dit barn. Du vil opleve en helt særlig nærkontakt og blive trænet i de forskellige greb, der giver netop dit barn de bedste forudsætninger for at bevæge sig i vandet og dykke.

Arkivfoto

Målene for timerne er at gøre barnet trygt ved vandet, som det jo kender fra tiden i moderens mave, og vi går stille og roligt frem i det enkelte barns tempo.

Vi vil lege glæden ved vandet ind gennem plask, svømning, løb, rim og remser, sang, dans, løb og dyk. Programmet vil veksle mellem instruktion og tid til selv at træne med din baby.  Der er derfor rig mulighed for at udvikle sig individuelt sammen med sin baby.

Der er masser af udfordringer både for de helt små og for de større børn.

Familiesvømning søndage fra 9.00-9.55
Vores familiesvømning er for småbørnsfamilier, hvor der er plads for de helt små at boltre sig i de to varmvandsbassiner. Der er mulighed for vejledning, men ellers foregår timen primært på egen hånd.

Tilmelding foregår via www.ulforgif.dk. Betaling ved tilmelding. Ved spørgsmål til holdene kontakt gerne Marianne på babysvomulfborgif@gmail.com

Tilmelding på https://ulfborgif.dk/svommehold/, Hvis du vil være sikker på en plads. Holdet er 5 gange og koster 175 kr. for en voksen og et barn. Ellers koster det 40 kr. pr.gang.Tilmelding på https://ulfborgif.dk/svommehold/, Hvis du vil være sikker på en plads. Holdet er 5 gange og koster 175 kr. for en voksen og et barn. Ellers koster det 40 kr. pr.gang.