Ny fane til UIF

I forbindelse med Valdemars dag d 15/6  modtog Ulfborg IF en ny fin juniorfane ved en meget smuk og ceremoniel højtidelighed i Holstebro Sognekirke. En repræsentant fra “Danmarks- Samfundet”, som er giveren af fanen, ledte os igennem selve faneindvielsen med de 3 symbolske hammerslag på fanen for Hendes Majestæt Dronningen, for Fædrelandet og for Ulfborg IF.
Repræsentanten fra “Danmarks-samfundet” påpegede efterfølgende, at vores fane gerne måtte benyttes flittigt – ikke kun ved vores årlige gymnastikopvisning, men ved alle højtideligheder.