Kategoriarkiv: Ungdomsfodbold

Stor succes for SHN/Ulfborgs drenge

Lørdag d. 11. juni 2022 blev der afholdt fodboldstævne i Ulfborg for drengene U11-12-13

Da alle hold skulle møde hold fra Struer, fik Ulrich Bundgaard Hansen arrangeret at det blev en fantastisk dag.

I det dejlige vejr var alle spillere samlet, for at kunne heppe på de andre hold.

Med navneopråb og masser af musik, blev det en rigtig stor oplevelse både for Ulfborgs og for Struers drenge.

Resultaterne fra arrangement blev:
U11   SHN/Ulfborg – Struer IF    1-4
U12   SHN/Ulfborg – Struer IF    4-0
U13   SHN/Ulfborg – Struer IF    4-3

Trænerne fra Stuer var meget begejstrede og påtænker at lave et lignede arrangement i Struer som vi kan komme op til.

ULFBORG IF TILBYDER NYT KLUBTØJ

Man kan nu bestille UIF´s nye klubtøj.
Se vores nye medlemstilbud her: UIF_klubdragt_2021

Træningspakke bestående af 3 dele fra kr. 325,00 + mulighed for tilkøb af træningsbukser samt lille navn på tøjet.

Man skal blot henvende sig i Sport24 i Holstebro og sige at man ønsker at købe Ulfborg IF´s medlemstilbud.

Så klarer de resten.

Med venlig hilsen
UIF´s Bestyrelse

FCM Guldfest

FOTO: FC Midtjylland

På søndag kl. 13 lander der på Ulfborg stadion en helikopter med Claus Steinlein direktør for FC Midtjylland og med TV3 sport om bord.

De skal aflevere en guld pakke til SHN Ulfborg fodbold, som kan bruges til sidste kamp mellem FCM og AAB som spilles søndag aften kl. 19. ?⚽
Vil derfor opfordrer folk til at kommer på stadion til at tage imod helikopterne.
Tag gerne FCM trøje, flag eller andet med, så vi kan vise Ulfborg fra sin bedste side.
VIGTIGT
Husk vi har god plads på stadion, så hold god afstand.
Håber vi ses.

FCM sørgede for professionel træning

Vejret var perfekt, da 58 forventningsfulde unge fodboldspillere fra SHN-Ulfborg torsdag d. 3/10-2019 stod klar til at blive trænet af 2 akademispillere og 2 superligaspillere fra FC Midtjylland.

Junior Brumado, Zsolt Korcsmar, Zsombor Puskas og Simon Vang Madsen blev modtaget med klapsalver fra børnene, og efter en lille præsentation kunne træningen starte.

De 4 FC Midtjylland spillere delte børnene op i 2 aldersgrupper, og så diskede de ellers op med spændende træningsøvelser, som især udfordrede børnenes tekniske færdigheder, men der blev også lavet skudøvelser, og så blev der selvfølgelig også spillet kamp til 2 mål.

Træningen foregik med smil på læben fra både trænere og spillere, og det var tydeligt at de unge spillere fandt det spændende med så prominente trænere.

Efter træningen var der lang kø for at erobre autografer fra de 4 FC Midtjylland stjerner, og de så en smule overraskede ud, da børnene ville have autograferne på alt muligt som f.eks. papir, fodboldstøvler, tøj, mobilcover og den bare hud.

Vi vil gerne takke FC Midtjylland og deres spillere Junior Brumado, Zsolt Korcsmar, Zsombor Puskas og Simon Vang for en rigtig god træningsdag, og for den gode oplevelse som børnene kan tænke tilbage på.

[AFG_gallery id=’75’]

Ramsing Cup 2019 – igen en succes

Traditionen tro, var klubben igen i år til Ramsing Cup i Spjald her i weekenden 2. – 4. august 2019.
Vi havde hele 7 hold med i år
63 spillere / 15 trænere deltog i stævnet. Alle havde en rigtig god weekend i Spjald. Der blev kæmpet hårdt på fodboldbanerne og det sociale blev dyrket i høj grad.
De ældste 4 hold sov i telte i “Camp Ulfborg” , og det gode vejr gjorde selvfølgelig oplevelsen endnu bedre
Så det var nogle trætte spillere og trænere der kom hjem om søndagen, med mange gode oplevelser i bagagen.

[AFG_gallery id=’72’]

Dobbelt oprykning til seniorholdet

DSC_0123Det blev en rigtig god weekend for begge klubbens seniorhold i fodbold. Begge hold er nu definitivt rykket op. Glæden var størst for serie 3 holdet, der vandt 4-0 ude over de nærmeste konkurrenter for Thyborøn. Dermed blev oprykningen endelig i tredjesidste spillerunde. Serie 3 holdet har endnu ikke tabt en kamp, og målet er nu at gå ubesejret gennem rækken for efteråret.

Lørdagens svære udekamp mod rækkens nr. 2; Thyborøn blev egentlig afgjort allerede i kampens første kvarter, hvor SHN/Ulfborg var Thyborøn overlegne. Det kastede to scoringer af sig. Den første kom efter 10 minutter, hvor Emil Lisbjerg afdriblede to forsvarer, inden han satte bolden i nettet. Kort efter blev det 2-0, hvor et godt gennemspillet angreb fra Jeppe Vad og Magnus Susgaard endte ved Jeppe Mogensen, der flot skød fra 20 meters afstand. I den næste periode var flere gode SHN/Ulfborg forsøg, inden hjemmeholdet overtog teten og pressede på de sidste 20 minutter, uden de tog for alvor blev farlige.

Efter pausen startede kampen meget jævnt uden de store muligheder. Symptomatisk for kampens afvikling, blev kampen endeligt afgjort, da Laust Nørby scorede til 3-0 op et flot oplæg fra Jeppe Vad. Det skete i en periode, hvor vi ellers var en mand i undertal pga. et gult kort. Resten af kampen var Thyborøn ikke farlige, og vi havde flere muligheder for yderligere scoringer. Det sidste mål faldt i overtiden hvor Laust Nørby scorede til 4-0.

For serie 3 resterer endnu to kampe i sæsonen. Næste runde er på udebane, mens sidste kamp spilles hjemme i Ulfborg lørdag 4. november kl. 13.30.

Serie 5 vandt lokalopgøret mod Tim uden kamp, da Tim ikke kunne stille hold. Selvom vores serie 5 hold slutter på andenpladsen i rækken, har holdet samlet så mange point, det er nok til, holdet i foråret spiller serie 4. En flot præstation over 10 kampe for de mange unge spillere på holdet.

Ramsing Cup 2017

SHN/Ulfborgs årlige klub tur til Ramsing Cup i Spjald 4-6 August 2017 var igen en stor succes.

Selvom vejret ikke var alt for godt, så holdt både spillere, trænere og forældre humøret højt.

I år har vi fået tilskud fra DBU’s ungdomsfond, så vi kunne overnatte i de opstillede telte på sportspladsen i Spjald. Det var en fantastisk base for klubben, og med 5 telte gik det helt problemfrit at sove de 2 nætter, selvom der kom kraftige regnbyger.

63 spillere og 12 ledere havde en dejlig weekend og en perfekt opstart her til efterårssæsonen.

6 årgange (2002 – 2009) hyggede sig sammen denne weekend og er med til at skabe en uvurderlig sammenhold og klubånd.  Ramsing Cup er et hyggeligt stævne, af sådan en størrelse, at vi kan bo rundt om banerne, så man kan gå rundt for at se og heppe på de andre hold.

Årgang 2009 var med til stævnet uden overnatning – men stadig en del af vor Camp, så de er klar til at sove der næste år.

Niveaumæssigt så passer Ramsing Cup perfekt til klubben, da alle hold havde nogle rigtig gode og spændende kampe.

Årgang 2002 (U16) var med for sidste gang og det blev fejret med maner – da holdet tog førstepladsen i deres årgang. Endelig i 5. forsøg lykkedes det for drengene at få en pokal med hjem. De har virkelig fortjent det, da de har været med til at gøre Ramsing Cup til hele klubbens samlingspunkt og været med til at udvikle sammenholdet i mellem de forskellige årgange.

[AFG_gallery id=’46’]

Tak til Anders Mikkelsen og Niels Bonde for billederne.