Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Camp på BGI

12179282_1629588023962516_139611876_n (1)Vi vil fortælle lidt om vores tur på BGI akademiet i efterårsferien. Vi kom onsdag morgen, hvor vi blev vist ned på det værelse hvor vi skulle bo i 3 dage, sammen med forskellige piger. Foruden fodbold var der også spring camp, cykel camp, og håndbold camp.

kl 9:15 skulle vi spille fodbold, både drenge og piger. Først startede vi med at lære hinanden at kende, derefter trænede vi hårdt indtil middag.  Efter frokost var der igen træning om eftermiddagen.

Onsdag aften inden vi skulle have mad, var 12179473_1629588037295848_1645044668_n (1)der danseopvisning. Efter aftensmad fik vi 30min i huset inden den stod på spring/hygge/spille fodbold, vi havde springcenteret i en time. Klokken 22:00 skulle vi være inde i huset.

Torsdag foregik som onsdag bare med andre træningsøvelser. Om aften efter aftensmad skulle vi mødes i opvisningshallen, hvor vi så skulle lave en video til deres Facebook side. Da vi var færdige, fik vi en halv time i springcenteret. Klokken 22:00 skulle vi være i huset.

Fredag var lidt anderledes, vi skulle spille indendørs fodbold og håndbold. Vi blev delt ud i hold, hvor vi så kæmpede mod hinanden i fodbold og håndbold. Efter frokost gik vi udenfor og trænede. Vores sidste træning sluttede klokken 14:50 og forældrene kom klokken 15:00. Vi fik sagt farvel til alle.

Vi har lært rigtigt meget af at være afsted, og har lært nogle ting som vi kan bruge til vores egen træning.
Super fed camp, som vi kan anbefale til alle.

Hilsen
Charlotte Klose og Cathrine Chrois

Fodbold afslutning

FODBOLD AFSLUTNING UNGDOM – UDENDØRS 2015

Vi gentager successen og holder fælles afslutning for ungdomsafdelingen
Tirsdag d. 20/10 2015
hos Beach Bowl i Søndervig

Pris: kr. 100 pr. spiller (tilskud fra klubben på kr. 25) – så egen betaling er kr. 75 pr. person.
For dette får man:
Legeland og Bowling
Pizza + mellem stor sodavand
Forældre kan også spise med og har mulighed for enten bowling eller slappe af med en kop kaffe – pris 100 kr. for de voksne.
Tilmelding til din træner senest 12/10 2015

Bemærk: Det er kun spillere der har betalt kontingent der kan deltage.

De enkelte hold sørger selv for kørsel
MØDETID I SØNDERVIG senest kl. 17.00
Afgang fra Ulfborg senest kl. 16.15

Årets UBG’er og Leder

Årets_UGBer_Leder

 

Årets Leder:

Ingelise har fortjent at få UBGs lederpokal i år. Måske du skulle have haft den for flere år siden.

Ingelise har i mange år har gjort et kæmpestykke frivilligt arbejde i UBG – hun har i mange, mange år været en stor del af instruktør – og udvalgsstaben i UBG gymnastik.

 Årets UBGer

Joan har i mange år har gjort et kæmpestykke frivilligt arbejde i UBG.

Joan gik ud af UBGs bestyrelse, hvor hun havde været med først som svømmeudvalgsformand, senere som næstformand i UBG – hun valgte at træde ud af bestyrelsen for hun syntes, hun havde meget at se til med regnskaber både ude og hjemme og dit politiske arbejde, men hun fortsatte som revisor i UBG – og styrer stadig Conventus for os og hjælper med ”næsten alt”

Tak til begge for deres store og ubetingede hjælp i UBG

Årets træner 2014

Det er en glæde at vi nu vil udpege en ny årets træner. Træneren har gang på gang udvist ihærdighed og ikke mindst stort ansvar som træner. Træneren har heller ikke været bange for at tage i mod nye udfordringer – som træner kursus – administrere kampe. Vi har desuden indtryk af at der er ikke mange kampe hvor du ikke har været til stede.

Du stiller sig gerne til rådighed, når der mangles hjælp i dommertårn eller som dommer, du bruger også gerne en hel dag som hjælper til Ulfborg Cup.

Vi i udvalget er glade for at det ikke bare er os – men alle drenge og forældre der ønsker denne udnævnelse. Du er meget holdt af blandt spillere og forældre – så derfor Kære Jesper er det med store glæde at udnævne dig til ÅRETS TRÆNER

MVH
Ungdomsudvalget

Årets UBG’er 2014

Tale til Lene og Anders.

I er udpeget eller valgt til at blive årets UBG`ere.

Ja, det var der jo nogen af os i bestyrelsen der bestemte en aften efter I var gået.

Når I får prisen er det fordi at I gør et kæmpestykke arbejde for UBG fodbold – både ungdom og senior. Det er hårdt arbejde, det er op ad bakke – nogen gange mere end andre. Ingenting kommer af sig selv.

I har begge et hjerte der banker for fodbolden – I er utrættelige i jeres kamp for at få det til at fungere i UBG fodbold.

I ligger meget energi og mange, mange timer i Ulfborg Cup – og det er ikke kun i de timer stævnet bliver afviklet, men også i måneder forud.

Ulfborg Cup er blevet stort. Alene i år kom der 158 hold – 20 flere end sidste år – så stævnet blev afviklet over 4 dage fra kl. 8.00 – 24.00 eller senere, så det er ikke blevet til meget nattesøvn de 4 dage – men pyt, hvad gør det når bare børn og unge har det sjovt og får spillet noget bold.

.. og ja Anders, så er der streetfodboldbanen – du har brugt meget energi og mange timer på at få den etableret – ikke kun på papiret, men også med det mere fysiske arbejde. Ulfborg marked, der er du også altid med (når du ikke lige er på ferie J ) – skaffer folk til opsætning af borde, stole mm- og ja så tager du lige en tjans i baren J – altid parat, altid arbejdsvillig

Lene .. – frikadelleboden ikke at forglemme, det kræver også planlægning og arbejde – og ikke nok med den, nej nej vi tager også lige en tjans i foreningernes øltelt –, og som du tit siger … børnene er der jo alligevel, så kan jeg også. Du stiller altid op når jeg spørger dig om hjælp. Du er nem at få fat i, og du svarer mig altid meget hurtigt. Tak.

Der skal herfra lyde en stor stor tak til jer begge for jeres meget store og ihærdige indsats – og tillykke med prisen.

Lisbeth Poulsen
formand UBG

Ulfborg Cup – 40 års jubilæum!

Vi markerer Ulfborg Cups 40 års jubilæum søndag den 29. december 2013 kl. 18.00-21.00 i Vestjysk Fritidscenter.

Håber I har tid og lyst til at møde op og markere jubilæet sammen med os – vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her senest den 23. december og udskriv gratis billet til en frikadelleburger og en øl/sodavand (for spillere og trænere). Andre kan møde op og købe frikadelleburger samt øl/sodavand til super Ulfborg Cup pris.

Arrangementet er overstået.