Nogle gange rammer man helt ved siden af… og andre gange rammer man lige i plet.
I år har vi valgt formanden for Borgerforeningen som Årets UIF’er.
Og nej – det er ikke en fejl.
For netop det valg siger faktisk det hele.
Årets UIF’er 2026 er Henrik Kyhl Pedersen.
Henrik har gennem en årrække været en afgørende drivkraft i arbejdet med at bygge bro mellem foreningerne i Ulfborg. Særligt samarbejdet mellem Ulfborg IF og Borgerforeningen har udviklet sig markant – med fælles møder, fælles retning og ikke mindst et fælles ønske om at udvikle byen.
Det er godt for foreningerne.
Det er godt for byen.
Og det er godt for fællesskabet.
At vi i dag kan samle kræfterne – blandt andet ved at afholde fælles generalforsamling – er ikke kommet af sig selv. Det er resultatet af mennesker, der vil samarbejdet. Og her har Henrik spillet en helt central rolle.
Borgerforeningen har i mange år arbejdet for at gøre Ulfborg til et attraktivt sted at bo og drive erhverv. Da Henrik trådte ind i bestyrelsen, blev det arbejde løftet yderligere. Synligheden blev større, ambitionerne tydeligere – og tempoet sat op.
Henrik vil Ulfborg. Det er der ingen tvivl om.
Han har været med til at sætte frivillighed på dagsordenen og minde os alle om, at stærke lokalsamfund ikke opstår af sig selv – de skabes af mennesker, der engagerer sig.
Samtidig har han formået at råbe de rigtige op – og blive hørt. Både Kultur- og Fritidsudvalget og Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune har mærket engagementet fra Ulfborg. Og det har sat konkrete aftryk i byen, blandt andet med:
Fodgængerfelt
Skaterbane
Teentown
Et styrket fokus på Ulfborg Marked
Men Henrik stopper ikke der.
Han er også frivillig træner – både i fodbold og gymnastik – og lægger dermed selv timerne i det arbejde, som så mange nyder godt af. Han er en af dem, der ikke bare taler om fællesskab – han lever det.
Og selvom han nu stopper som formand for Borgerforeningen, er der ingen tvivl om, at hans indsats vil kunne mærkes længe endnu. Han efterlader en forening i god udvikling og et lokalsamfund med et stærkt drive – og ikke mindst et endnu tættere samarbejde på tværs.
Ringene i vandet stopper ikke her.
Henrik er – som mange vil nikke genkendende til – altid positiv, altid engageret og altid klar til at tage en ekstra tørn.
En ægte ildsjæl.
Derfor er vi både stolte og taknemmelige over at kunne udnævne Henrik Pedersen som Årets UIF’er 2026.
Stort tillykke – og tak for indsatsen 🙌