Hovedsponsor Ringkøbing Landbobank

Ulfborg IF svømmeklub og Vestjysk Fritidscenter deltog i søndags i det landsdækkende svømmearrangement "Den Store Svømmedag", hvor der deltog 33 klubber landet over.

64 personer hoppede i vandet i Ulfborg, hvor der på bare seks timer blev svømmet hele 84,375 km i alt. Der deltog både små nybegyndere og erfarne vetariner på dagen. Den længste distance blev svømmet af Kristian Trankjær, som svømmede 7000 m. Men også mange af begyndersvømmerne gav den gas og overraskede deres forældre med deres udholdenhed.

Den Store Svømmedag, er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed. Det er et breddearrangement, hvis primære formål er, at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i svømmehallen. Der stilles ikke krav til deltagerne om hvor langt der svømmes –  men alle meter tæller!

Alle deltagere blev belønnet med flotte diplomer for deres deltagelse, og undervejs kunne de styrke sig med frisk frugt, saft og kaffe sponsoreret af Rema 1000. En stor tak til dem - og personalet, alle de frivillige hjælpere og selvfølgelig alle de seje svømmere!

 

Den Store Svømmedag