Søndag d. 23. februar blev der afholdt fastelavn-arrangement i Vestjydsk Fritidscenter.
Arrangementet var et samarbejde mellem UIF og Vestjydsk Fritidscenter.
Der kom omkring 50 udklædte børn og de havde taget mor, far eller bedsteforældre med, så der var en god stemning.
Børnene blev delt op i 5 aldersgrupper og så blev der ellers slået katten af tønden. Efter en times tid var alle tønder slået ned, og der blev uddelt præmier til alle Kattekongerne og Kattedronningerne.
Der blev også uddelt præmie for Bedste Udklædning, Sjoveste Udklædning og Mest kreative Udklædning.
Præmierne gik til Harry Potter-pigen, Egon Olsen og Kagemanden.
UIF og Vestjydsk Fritidscenter takker for det store fremmøde og en special tak til alle de udklædte børn.
Det var en fornøjelse at se at så mange havde brugt tid på at klæde sig ud.
UIF takker alle frivillige og forældre, som hjalp til på dagen samt samarbejdet med Vestjydsk Fritidscenter, som også bidrog med arbejdskraft til opstilling af borde og stole.
Vi glæder os allerede til næste år!