Hovedsponsor Ringkøbing Landbobank

Kunstgræsbanen i Ulfborg er snart en realitet - I dag tog vi det første spadestik!

Omkring 50 fremmødte var mødt op i det skønneste sommervejr, for at fejre en vigtig milepæl for et projekt, der kommer hele lokalområdet i og omkring Ulfborg til gavn.

Det er langt fra starten på projekt "kunstgræs til Ulfborg" - der har flere år på bagen, utallige timers ihærdighed og gejst - og en tro på, at vi nok skulle komme i mål trods bump på vejen.

Projektet udføres i  tæt samarbejde mellem Holstebro Kommune og Ulfborg IF, og nøglepersoner, der hver især har været tæt på projektet, indledte eftermiddagen: 

  • Lene Dybdal, lokal ildsjæl og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune
  • Lisbeth Poulsen, formand for Ulfborg IF
  • Niels Bonde, formand for fodboldafdelingen
  • Bjarne fra VKA, entreprenør på projektet

 

De fortalte hver især om processen op til set fra deres vinkel, og hvad vi kan se frem til, når banen står klar og kan indvies til oktober.

Sidst, men ikke mindst, tog formanden for fodboldafdelingen det allerførste spadestik – en symbolsk start på en stor milepæl for os alle.

Den nye bane betyder, at både børn og voksne kan spille fodbold året rundt, uanset vejret. Det handler ikke kun om sport – men også om at styrke fællesskabet, skabe nye oplevelser og give plads til masser af gode stunder.

Og ud over taler og spadestik, var der selvfølgelig også hotdogs til de  fremmødte, samt de spillere, der havde træning i dag – for sådan en dag skal fejres med både fællesskab og god energi. 🌭

Tak til alle, der mødte op og støttede dagen – vi glæder os til at se banen tage form! Formanden for UIF har lovet, at vi fejrer det med et brag, når banen står klar! 😁

Spadestik1
Spadestik4
Spadestik1 (1)
Spadestik2
Spadestik7
Spadestik3