Svømmeklubben har været så heldige, at få tildelt fondsmidler til at indkøbe udstyr til anderledes træning - nemlig haler og finner, så man kan prøve at være havfrue/havmand for en dag.
Vi har haft et par testpersoner til at prøve det af – og det var i høj grad godkendt!
Kan dit barn bunde i det mellemste bassin (95 cm dybt og hovedet skal være oven vande) - og er fortrolig med vand, så har han/hun nu chancen for en fed og anderledes oplevelse i vandet.
Lørdag den 30. marts kl. 10-11 og 11-12 har vi nemlig oprettet hele to hold for seje havfruer og -mænd.
Vi forestiller os at deltagerne er omkring 6-9 år - men det vigtigste er fortroligheden og nysgerrigheden til at prøve det af vi har forberedt.
Det bliver fedt, anderledes, sjovt og skørt!!!
I kan klæde om et kvarter før, så vi er klar til kl. 10/11 i svømmehallen.
Medbring dit smarteste svømmetøj, svømmebriller og godt humør, så sørger vi for resten ☺️
Eventet koster 35 kr. og tilmelding sker efter først til mølle princippet på hjemmesiden:
https://ulfborgif.dk/tilmelding/svoemning/