Det er blevet tid til at kigge tilbage på endnu et veloverstået Ulfborg Cup.
Vi har i år haft intet mindre end 270 hold igennem de 4 dage både i Vemb og Ulfborg. Mange gode kampe er blevet spillet, og nye minder er blevet skabt til et igen succesfuldt Ulfborg Cup.
Vi har i år formået at fylde Vemb Hallen med flere kampe og præmieoverraskelser end førhen, samt fået tombolaen til at spille tip top med dygtige frivillige, så der er mulighed for at udvikle på Ulfborg Cup fremadrettet, og give fodboldspillere i SHN Ulfborg fede oplevelser og ture.
Der er i år blevet spillet 701 kampe, og blevet scoret 3287 Mål. Der er blevet spillet 110 timers fodbold i Vestjysk Fritidscenter og Vemb Hallen. 140 af de 270 tilmeldte hold har været en tur på podiet
For at Ulfborg Cup kan lykkedes og gennemføres, er der flere parter som fortjener en tak.
Tak til alle hold, spillere, trænere, ledere, for at I vil deltage til Ulfborg Cup. Det er imponerende, hvor stort engagement og vilje der er, samtidig med en god omgangstone.
Tak til alle tilskuere for god opbakning og behagelig tone. Det betyder meget for dem på banen, at opbakningen udefra mærkes.
KÆMPE tak til alle jer frivillige for at bidrage med alt lige fra opsætning, dommertårnet, tombola, dommer, præmieoverrækkelsen samt nedtagning og alt herimellem.
Tusind Tusinde tak for jeres bidrag hver især!
Tak til personale i både Vemb Hallen og Vestjysk Fritidscenter for godt samarbejde, medgørlighed, service og den store rengøring hver nat.
Tak til alle sponsorer! I har kæmpe betydning for den store opbakning/tilmelding som Ulfborg Cup oplever år efter år. Alle spillere uanset niveau har taget noget med sig hjem – nogle mere end andre, men alle forhåbentlig med en god oplevelse.
Husk at støtte vores fantastiske lokale sponsorer når det er muligt uden alle dem og deres bidrag er det ikke muligt at afholde Ulfborg Cup.
Den sidste opgave ved Ulfborg Cup 2023 er evaluering.
Var du en af dem, som ikke nåede vejen forbi med enten ris eller ros, er du meget velkommen til at skrive til følgende: ulfborgcup@ulfborgif.dk
På gensyn til Ulfborg Cup 2025
Hilsen Styregruppen
Niels, Mikael, Camilla, Allan, Sanne, Michael, Henrik og Ulrich